Spring til indhold

Microsoft 365 planer i 2026: Hvad koster hvad, og hvad får du?

Af Michal Lampe Sørensen · 5 min læsning · 10. maj 2026

Senest opdateret: 7. oktober 2026

Verificeret mod Microsoft Learn, oktober 2026

Indhold

Kort fortalt

Microsoft 365 har 8 hovedplaner fordelt på tre tiers: Business (op til 300 brugere), Enterprise (ubegrænset) og Frontline. Dertil kommer Office 365 E3 og E5 for organisationer der kun har brug for produktivitet uden sikkerhedspakken. Priserne steg 1. juli 2026.

Tre tiers, otte planer

Microsoft 365 er delt i tre tiers med forskellige målgrupper:

  • •Business Basic ($7/md). Teams, Exchange (100 GB), OneDrive, SharePoint. Kun web-apps, ingen desktop Office.
  • •Business Standard ($14/md). Alt i Basic + desktop Office-apps (Word, Excel, Outlook), Bookings og Clipchamp.
  • •Business Premium ($22/md). Alt i Standard + Intune enhedsstyring, Defender for Business, Conditional Access og basis-DLP.
  • •E3 ($39/md). Windows Enterprise-licens, Intune Plan 2 plus Remote Help og Advanced Analytics, Exchange (100 GB), Defender for Endpoint P1, Conditional Access, eDiscovery Standard og avanceret compliance.
  • •E5 ($60/md). Alt i E3 + Defender XDR, Endpoint DLP, Insider Risk, Power BI Pro, Teams Phone, Security Copilot og den fulde Purview-suite.
  • •E7 ($99/md). Alt i E5 + Microsoft 365 Copilot, Agent 365 og Entra Suite. Den mest komplette licens.
  • •F1 ($3/md). Begrænset web-adgang, ingen Exchange-postkasse, ingen desktop-apps. Billigste M365-licens.
  • •F3 ($10/md). Teams, SharePoint, Intune, Exchange kiosk (2 GB). Ingen desktop Office-apps.

Alle priser er per bruger per måned i USD (Microsofts aktuelle listepriser).

Hvad med Office 365 E3 og E5?

Ud over Microsoft 365-planerne tilbyder Microsoft stadig Office 365 E3 ($26/md) og E5 ($41/md). De inkluderer produktivitetsapps og services (Exchange, SharePoint, Teams) men ikke Windows Enterprise-licens, Intune eller den avancerede sikkerhedspakke.

De bruges typisk af organisationer der allerede har sikkerhed og enhedsstyring fra tredjepart, eller som kun har brug for samarbejdsværktøjerne.

Forskellen kort: Office 365 = produktivitet. Microsoft 365 = produktivitet + sikkerhed + enhedsstyring + Windows.

Business eller Enterprise, hvornår skifter man?

Den oplagte skillelinje er 300 brugere. Business-planer har den grænse, Enterprise har ikke. Men der er andre grunde til at vælge Enterprise selv med færre brugere:

  • •I har brug for Windows Enterprise-licens (kun i E3+)
  • •I har compliance-krav der kræver eDiscovery Premium, Audit Premium eller Information Barriers (kun i E5)
  • •I vil have Teams Phone som erstatning for jeres telefonanlæg (kun i O365 E5, E5 og E7)
  • •I vokser hurtigt og vil undgå at skifte plan ved 300 brugere

Omvendt: hvis I er under 300 brugere, ikke har avancerede compliance-krav og ikke har brug for Windows-licens, giver Business Premium ofte mere mening end E3, den er billigere ($22 vs $39) og inkluderer Defender for Business og Conditional Access.

Et konsulenthus med 80 medarbejdere der bruger Teams, Outlook og SharePoint? Business Standard ($14/md). Tilføj Copilot Business for $21/md til nøglepersoner, da I er under 300 brugere.

En producent med 400 brugere, heraf 150 på lageret? E3 til kontorfolk, F3 til frontline.

Prisændringerne 1. juli 2026

De fleste planer steg i pris 1. juli 2026:

PlanFør 1. juli 2026Nu (USD/bruger/md)Ændring
Business Basic$6$7+17%
Business Standard$12,50$14+12%
E3$36$39+8%
E5$57$60+5%
F1$2,25$3+33%
F3$8$10+25%

Uændrede: Business Premium ($22) og E7 ($99).

Til gengæld tilføjer Microsoft Intune-funktioner og Defender for Office 365 P1 som del af prisstigningen. E3 fik Remote Help, Advanced Analytics og Intune Plan 2. E5 fik dem plus Endpoint Privilege Management, Cloud PKI og Enterprise App Management, altså hele Intune Suite. Det er både en prisstigning og en feature-udvidelse, og på E3 kræver de tre sidste Intune-funktioner stadig et add-on.

Find den rigtige plan

Tre veje videre:

  • •Sammenlign to planer. Se f.eks. Business Premium mod E3 med alle features side om side
  • •Brug optimizeren. Besvar 9-18 spørgsmål og få en personlig anbefaling med begrundelse
  • •Slå en feature op. Brug Feature Lookup til at finde hvilken plan der inkluderer den feature I har brug for

Beslutningsguide efter virksomhedstype

Hurtig beslutningstabel efter virksomhedstype:

Service-virksomhed med kontoransatte (advokat, revision, konsulent, marketing)

Under 10 ansatte: Business Standard ($14/md). Desktop Office er kritisk, og I har sjældent tunge compliance-krav i denne størrelse.

10-50 ansatte: Business Premium ($22/md). I begynder at have BYOD-enheder, og GDPR-følsomme klientdata gør Conditional Access og Intune relevant.

50-300 ansatte: Premium baseline + Purview Suite til 2-3 nøglepersoner ($22 + ca. $12 for de få). Det er typisk billigere end at sætte alle på E5.

300+: E3 baseline + E5 til IT/compliance. Mix-and-match kan spare mærkbart mod at sætte alle på E5. Hvor meget afhænger helt af fordelingen, så regn på jeres egen.

Produktion, lager eller butik (frontline-tung)

Kontoransatte: Business Premium ($22) eller E3 ($39) afhængigt af størrelse.

Frontline-medarbejdere: F3 ($10/md). Teams, basis SharePoint og Intune til delte enheder. F1 ($3) giver også administreret identitet (Entra ID Plan 1) og enhedsstyring (Intune Plan 1) og er velegnet til delte eller administrerede frontline-enheder, hvor I ikke behøver større postkasse eller skriveadgang til Office.

I en produktionsvirksomhed er frontline-medarbejderne typisk langt den største gruppe, og netop derfor afgør fordelingen budgettet.

Reguleret branche (sundhed, finans, offentlig)

Spring Premium over. Gå direkte til E3 ($39) som baseline, eller E5 ($60) hvis I har dedikeret IT-sikkerhedsteam.

For NIS2-væsentlige enheder med kritisk infrastruktur: E5 plus overvej Defender Suite eller Purview Suite som add-ons hvis I ikke vil have alle på E5.

AI-first organisation

Hvis I allerede har E5 og overvejer Copilot: E7 ($99/md) er den nemmeste beslutning. $9 mere end E5 + Copilot separat, og I får Agent 365 og Entra Suite ovenpå.

Hvis I starter fra E3: vurdér først om Copilot ROI er reel for jeres brugergruppe. Test med en pilot på 10-20 brugere på E5 + Copilot, før I binder hele organisationen til E7.

Kilder: Microsoft 365: planer og priser og Microsoft 365 service descriptions og Microsoft 365 pakke- og prisopdateringer 2026 (Microsoft).

Se alle planer

Komplet oversigt med priser og direkte links til detaljesider.

Gå til planoversigten

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange Microsoft 365-planer findes der?+

10 hovedplaner fordelt på 3 spor: Business (Basic, Standard, Premium, op til 300 brugere), Enterprise (Office 365 E3/E5, Microsoft 365 E3/E5/E7, ubegrænset) og Frontline (F1, F3, til delte enheder). Hertil kommer add-ons som Copilot, Power BI Pro, Teams Phone og Defender Suite.

Hvad er den billigste Microsoft 365-plan?+

F1 ($3/bruger/md) er den billigste M365-plan, men kun designet til frontline-medarbejdere på delte enheder uden Exchange-postkasse. Den billigste plan med email er Business Basic ($7/md), men den giver kun web- og mobilversionerne af Office. Skal der desktop-Office med, er Business Standard ($14/md) den billigste, eller Microsoft 365 Apps for Business ($8,25/md), som giver apps uden mail.

Hvad er forskellen på Microsoft 365 og Office 365?+

Office 365 (E3/E5) er produktivitetspakken: Exchange, SharePoint, Teams, Office-apps. Microsoft 365 (E3/E5/E7) tilføjer Windows Enterprise-licens, Intune enhedsstyring og den avancerede sikkerhedspakke (Defender, Entra ID P1/P2). Office 365 er for organisationer der allerede har sikkerhed og Windows-licenser fra anden kilde.