Spring til indhold

Baggrund

Om Licensly

Michal Lampe Sørensen

LinkedIn

Idéen til Licensly opstod da jeg arbejdede som Customer Lifecycle Manager på vegne af Microsoft via Concentrix i Spanien. Jeg rådgav danske SMV'er om deres CSP-licenser, og blev frustreret over at der ikke fandtes et enkelt, uafhængigt værktøj på dansk der gav et klart og overskueligt billede af licensmulighederne. De eksisterende løsninger var enten for tekniske, kun på engelsk, eller manglede det simple overblik som beslutningstagere har brug for. Så jeg byggede det selv, på dansk og uden salgstryk.

Mit navn er Michal Lampe Sørensen. Jeg er cand.it fra Aarhus Universitet og har syv Microsoft Fundamentals-certifikater der dækker M365-licensering, Copilot og agenter, sikkerhed og compliance, Azure, AI, Power Platform og Dynamics 365 (MS-900, AB-900, SC-900, AZ-900, AI-900, PL-900, CRM).

I min fritid bygger jeg projekter som blisko.dk, ihanstholm.dk, igrenaa.dk og Licensly. Jeg bygger den slags værktøjer fordi jeg bliver irriteret når noget er unødigt bøvlet.

Michal Lampe Sørensen

cand.it · Microsoft-certificeret

Hvad er Licensly?

Licensly er et gratis værktøj der hjælper IT-ansvarlige, MSP-konsulenter, indkøbere og alle andre der skal vælge den rigtige Microsoft 365-licens. Du behøver ikke være Microsoft-ekspert for at bruge det.

Toolet sammenligner alle 10 Microsoft 365-planer på tværs af 60 features, regner med Microsofts aktuelle listepriser, og giver personlige anbefalinger baseret på jeres behov.

Hvorfor er det gratis?

Licensly er et sideprojekt. Jeg tjener ikke penge på selve værktøjet, og I bliver ikke spammet med email-marketing eller solgt videre.

Jeg er selvstændig, og Licensly er ikke en indtægtskilde. Jeg byggede det, fordi jeg blev træt af at lave det samme regneark forfra hver gang nogen spurgte, hvilken plan de skulle vælge. Vil I have et par øjne på jeres eget setup, så skriv til mig via "Skriv til mig" nederst på siden. Rådgivning ud over sitet er en betalt ydelse. I er ikke forpligtet til noget ved at bruge sitet.

Ingen affiliate-aftaler med Microsoft. Ingen CSP-partner-bias. Anbefalinger laves ud fra hvad der er rigtigt for jeres behov, ikke hvad der giver mig provision.

Fuld transparens

Hostes på Vercel. Siderne leveres fra Vercels servere i Stockholm, men serverfunktionerne (fx valutakurserne) kører i dag i Vercels datacenter i USA. Kontakt sker via almindelig email direkte til os, vi indsamler ikke leads via formularer på siden. Vi gemmer ingen analytics koblet til personidentitet, og Vercel Analytics er aggregeret og cookieløs.